Blodets lokkende sange. Ida Jacksons Morfar, Hitler og jeg og perpetrator postmemory
- 9 September 2021
- journal article
- research article
- Published by Scandinavian University Press in Edda
- Vol. 108 (3) , 190-203
Abstract
Mod slutningen af Ida Jacksons essayistiske erindringsværk Morfar, Hitler og jeg (2014) besøger Jackson en butik, der sælger gammelt militærudstyr, som ligner det, hendes morfar, Per Pedersen Tjøstland, var iført, da han i 1942-3 kæmpede på Østfronten som norsk frivillig i den tyske hær. Hun vil prøve på egen krop, hvordan det føles at være iført den nazistiske uniform, så hun kan fornemme, hvordan det var at være i hans krop under krigen. Hun vil gerne overskride grænsen mellem det, hun har læst om krigen, og det, som hendes morfar faktisk følte, så hun kan nærme sig den kropslige erfaring af krigen og derved komme nærmere det traume, som krigen efterlod ham med. Håbet for hende er at nå en tilstand, hvor krigen ikke bare er en ophobning af frygtelige, men også distancerede historier knyttet til en levet og erfaret virkelighed.Keywords
This publication has 10 references indexed in Scilit:
- Literarisches Geschichtserzählen über die Zeit des Nationalsozialismus seit der Jahrhundertwende: Bestandsaufnahme und Typologie2019
- Haunted Narratives2013
- The Generation of Postmemory2012
- Locating Family in Cultural Memory StudiesJournal of Comparative Family Studies, 2011
- Ästhetik des Authentischen2010
- The Literary Representation of Memory2008
- Communicative and Cultural Memory2008
- From West-German Väterliteratur to Post-Wall Enkelliteratur : The End of the Generation Conflict in Marcel Beyer’s Spione and Tanja Dückers’s HimmelskörperSeminar, 2007
- The War Complex2005
- Haunting legacies: trauma in children of perpetratorsPostcolonial Studies, 2004